Senioridræt

Senioridræt

Senioridrætten giver dig mulighed for 7 forskellige aktiviteter med motion, der passer til dit behov, og hyggeligt samvær.

De første 2 gange er prøvegange og derfor gratis.
Kom og se, om det skulle være noget for dig. Vi er mange, men vi vil gerne være endnu flere.

Kom og vær med.

Gymastik

Sæsonen løber fra primo september til ultimo april.

Hver tirsdag kl. 9.45 - 11.00 møder vi op i Korinth Hallen til seniorgymnastik.
Vores leder er klar med god motion, musik og godt humør.

Efter gymnastikken er der kaffe (10 kr.) og hyggeligt samvær i hallens cafe med fællessang fra DGI's sangbog for dem, der har lyst.

Årskontingent: 350 kr.

Kontaktperson: Dorthe Andersen - tlf. 40596360

Petanque

Der er mulighed for at spille petanque hele året på banerne ved Kaj Lykkesvej.
Vi spiller hver fredag kl. 9.30 – 10.30.
Uanset vejret møder vi gerne 16-20 spillere til træning.
Fra 1. oktober spiller vi også følgende tider indtil 1. april:
tirsdag kl. 15.30 – 16.30

Petanque er et hyggeligt og socialt spil, hvor alle kan være med.
Hver fredag er der kaffe og ostemadder (10 kr.) i kolonnehuset efter spillet.

Årskontingent: 150 kr.

Kontaktpersoner:
Per Lang - mob. 5127 0456
Hanne Nielsen – mob. 2296 2747

Skumtennis og volleyball

Sæsonen løber fra primo september til ultimo april.

Hver onsdag kl. 9.45 – 11.00 deler vi hallen op, så der i den ene del
spilles Volleyball, mens der i den anden del spilles Skumtennis på 3
badmintonbaner.

Skumtennis er et dejligt spil med en juniorketsjer og en skumbold.
Vi kæmper bravt, det giver god motion og mange gode grin.
Efter spillet er der en kop kaffe i hallens cafe. Den koster 10 kr.

Årskontingent: 250 kr.

Kontaktperson: Merete Rasmussen - mob. 3131 5516

Stolegymnastik

Sæsonen løber fra primo september til ultimo april.
 
Der er stolegymnastik hver onsdag 10.00 - 11.00 i Korinth Hallens mødelokale. Der er gode adgangsforhold. Det bliver ledet af en instruktør. Efterfølgende mødes vi til kaffe for dem der har lyst (10 kr.).
 
Årskontingent: 300 kr.
 
Kontaktperson: Jytte Larsen - 2514 4820

Bowls

Sæsonen løber fra primo september til ultimo marts.
Vi spiller hver torsdag kl. 14.30 – 16.00 i Korinth Hallen.
Vi spiller med asymmetriske kugler, derfor er det en interessant udfordring, når kuglerne skal placeres rigtigt på banen.
Kom og prøv. Det er måske noget for dig

Årskontingent: 250 kr.

Kontaktperson: Gurli Jensen - mob. 2336 6889